Den sidste uge på Grand Barbe er gået. Jeg var efterhånden indstillet på at skulle videre, og følte derfor, at det var ved at være et overstået kapitel. Men jeg nåede at lære Line fra København at kende i løbet af ugen, som jeg virkelig svinger godt med. Og de sidste to dage mødte jeg også Jen fra Wales, som også var rigtig sød og udadvendt. Så på måde, er jeg glad for, at jeg blev så længe.
Fredag aften tog jeg toget cirka klokken ti, var i Toulouse ved tolvtiden og tog videre til Nice med nattoget. Det var en lang tur. Jeg var lidt nervøs af en eller anden uforklarlig grund og kunne heller ikke rigtig sove. Så jeg var temmelig groggy, da klokken var omkring halv otte om morgenen og toget kørte ind mod Cannes.
De store huse og havet begyndte at tone frem, og det første syn, der mødte mig, var et kæmpe maleri af Marelyn Monroe på sidevæggen af et hotellerne ved stationen i Cannes. Det var som et eller andet varsel eller noget, om at det her er noget helt andet end Semboues og de små landsbyer i Syd-Vest-Frankrig, og jeg blev næsten helt overvældet.
Og så ankom jeg til Nice deromkring klokken otte. Jeg låste min bagage ind i locker på stationen, fik en kop kaffe på et lille bageri og gik ned til havnen. Havnen var spækket med kæmpe store lystyachts – sådan virkelig overvældende! Og det hele ligesom oste af penge.
Efter dette syn indlogerede jeg på et lille billigt hostel tæt ved stationen (det stod i fint kontrast til havnen) og gik på jagt efter et sted at spise i den gamle by. Det er den del af Nice, der virkelig er spændende. Gaderne er små og snævre og rundt og omkring er der små cafeer, markeder, gøglere og blomsterforretninger. Og bagefter gik jeg forbi stranden, og det gik op for mig, hvor meget jeg har savnet den friske luft, der er ved havet. Ved Pyrenæerne er luften anderledes tynd, og jeg blev tit virkelig træt om aftenen, fordi det var så langt væk fra havet. Så selvfølgelig tilbragte en stor del af lørdag og søndag på stranden.
Men Nice er både fantastisk og forfærdelig på samme tid. Det er fuldstændig proppet med turister, kæmpevillaer, dyre hoteller, luksusbutikker og alt det der, men alligevel er der et eller andet ved det, som jeg ikke kan præcisere: noget med de snævre gader, travlheden og de venlige mennesker jeg har mødt kombineret med, at jeg har været langt ude på landet i lang tid.
Mandag eftermiddag tog jeg ind til lufthavnen og mødte endelig Jonas.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar