Rochetaillée (gæsteindslag)

Rochetaillée ligger 7 kilometer fra den lille cykelgale Alpelandsby Bourg d'Oisains for foden af det måske mest legendariske Tour-bjerg Alpe d'Huez. Da det mere eller mindre var mit projekt, at lægge vejen forbi dette gudsbenådede område og for at give Signe en lille skrivepause fra sin glimrende blog, har jeg (Jonas) fået æren af at udforme denne korte beretning.

Vi boede i Rochetaillée på en campingplads i 3 nætter. Pladsen var 4-stjernet og meget lækker med pool. Vi camperede dog ikke, men boede i stedet på et lille chateau på 2. sal med udsigt ned over pøbelen, beboende i de mange telte. Chateauet var som hevet ud af en historie fra en den franske revolutions tid. Meget stilrent og gennemført og på nær tv'et kunne man ikke vide, at vi var i 2011. Campingpladsen var omringet af bjerge, hvilket vi begge lod os imponere af gang på gang. Jaja, hvis man ikke lader sig imponere, så bliver man jo heller ej imponeret.

Nå. Men da jeg ikke havde min egen cykel med i backpacken, måtte jeg jo leje en. Dette kunne snildt lade sig gøre i Bourg d'Óisains, selvom jeg forinden var nervøs, da ideen med at tage her ud ligesom stod og faldt med have en cykel. Det viste sig hurtigt langtfra at være det eneste aspekt, da chateauet, poolen og geografien både gjorde Signe og jeg selv vildt begejstrede, med eller uden cykel. Signe, der jo ikke er så meget bymenneske igen, var ikke mindst bare glad for at komme lidt væk fra storbyen og indånde lidt natur igen.

Tilbage til cyklingen. I tråd med denne blog, hvis force i særdeleshed er dens korte og skarpe beskrivelser udenom kedsommelige detaljer, vil jeg skippe en lang cykelberetning. Et par få beskrivende ord skal dog lige med.

Første dag: Jeg undervurderede bjerget og overvurderede min egen form, men kom dog op af Alpe d'Huez uden at stoppe, hvilket var målet.

Anden dag: Tænkte jeg tog et bjerg der var nemmere, men stadig legendarisk (Croix de la Fer). Det var det ikke. Flere plateauer undervejs, der trak gennemsnitsstigningen ned og ødelagde min rytme.Og meget langt! Jeg fik sukkerkrise og måtte stoppe 2/3 op af bjerget.
Tredje dag: Indædt stod jeg op kl. 5.30 og sørgede for nok mad. Lavede en playlist med adrenalinforstærkende musik og kørte op Alpe d'Huez 8 minutter hurtigere end den første dag. Ekstatisk. Og poolen resten af dagen med en smadret krop.

Nu er vi i Paris og skal på sightseeing igen. Det er der intet dårligt ved. Tværtimod. Vi fik blot tanket lidt fornyet energi i Alperne. Tak herfra