Og så var der Korsika

Som sagt mødtes med Jonas igen mandag tidlig aften. Vi havde en hyggelig aften i Nice og spiste indisk mad på en lille restaurant i den gamle bydel. Det var i det hele taget bare dejligt at se ham igen.
Tirsdag morgen gik turen mod Korsika. Vi tog færgen fra Nice til Calvi klokken otte og ankom klokken cirka to. Det var en rolig sejltur uden de store bølger.
Da vi endelig ankom til Calvi regnede vi med at finde vores hotel, som vi havde reserveret værelse på lang tid forinden, og så ellers slappe af resten af dagen. Men det viste sig, at Hotel Filosorma, som ellers ifølge hostelbookers.com lå i Calvi, lå i en lille by ved navn Galeria, femogfyrre kilometer uden for Calvi. Den eneste bus dertil kørte kun en gang om dagen, og den havde vi selvfølgelig ikke nået. Så vi indlogerede os på et centralt og ganske billigt (standarten for Korsika taget i betragtning) hotel i Calvi.
Vi valgte at blive der resten af vores tid på Korsika – i alt fem nætter. Egentlig havde vi planlagt at tage til Corte midt inde på øen og bo i nogle dage, men for at det ikke skulle være løgn strejkede jernbanerne, og der var tilmed ingen værelser ledige i byen. Korsika er ikke en backpacker-ø, med mindre du rejse med telt.
Men det skal da nævnes, at øen er fuldkommen fascinerende og utrolig smuk – sådan et bjerg midt i Middelhavet. Selvom vi gerne ville have været lidt længere væk fra turistområdet – helst i Île Rousse eller Corte – nød vi vores fem dage i Calvi.
Øen er helt anderledes end resten af Frankrig. De gør meget ud af at repræsentere deres egen kultur. Det er sjældent du ser et fransk flag på øen, til gengæld flagre det korsikanske flag med maueren med det hvis klæde om hovedet overalt og er som et lille logo på stort set alt det, du kan købe. Det er vel det lille lævn (sammen med strejken) af øens kamp for selvstændighed.
Onsdag var vi inde og se det gamle citadel, og om eftermiddagen lejede Jonas en cykel. Han fik set en del af det bjergrige område den aften og dagen efter. Der var også en dejlig stand, som vi selvfølgelig også benyttede os af.
Fredag tog vi bussen til Île Rousse. Île Rousse er mindre turisttet og særlig kendt for sin lille røde halvø (deraf navnet). Vi vandrede op af halvøen og badede ud fra dens klipper. Det var helt fantastisk! Og bagefter spiste vi muslinger på et af stedets restauranter.
Kort sagt havde vi trods små forhindringer en dejlig tur til Korsika, og der er ingen tvivl om, at jeg nok skal se øen igen.

Lige så rolig som turen til Calvi havde været, ligeså absolut forfærdelig var den på vej tilbage til Nice. Vi tog færgen klokken syv om morgenen, og lige efter vi havde spist vores morgenmad, begyndte bølgerne at tage fat. Folk hastede mod toiletterne, der blev delt poser ud og enkelte steder var nogen der havde brækket sig.

Jonas fik det skidt allerede en halv times tid efter vi var steget ombord og kunne se frem til seks timer i, hvad der er tæt på det rene helvede. Hver gang jeg kiggede på ham, så jeg ham sidde at stirre ud luften og forsøge at overkomme brækfornemmelserne, der så ud til at dukke op hvert minut – og sådan fortsatte det hele vejen til Nice. Jeg selv blev en smule skidt tilpas, men var ikke i nærheden af at være lige så søsyg som Jonas eller de mange andre på skibet.

Fra Nice havde vi regnet med at reservere pladser i to nattoge mod Venedig. Af en sur mand bag billetskranken, fik vi at vide, at det ikke kunne lade sig gøre og blev derfor henvist til den italienske grænse i en lille italiensk by. Vi tog toget dertil og besluttede derfra at tage et tog til Milano og overnatte på et hostel natten over.

Det var en sjov kontrast at gå fra Frankrig til Italien på lidt under en time. Du kan tydelig mærke forskellen med det samme, og jeg som endelig havde fået fat på en del franske gloser kom hele tiden til at sige ”merci” og så videre til ekspedienter og lignende.

Milano virkede som en interessant by, selvom vi kun så den om aftenen, og vi kan glæde os til at vende tilbage dertil på torsdag.

Tirsdag formiddag tog vi toget til Venedig og indlogerede os i en lille bungalow på en lille campingplads tæt ved Venedig – og det er her vi er nu!

Det er et ideelt sted at bo som backpacker. Det er billigt, og det er nemt at tage båden ind til Venedig. Bedst af alt er her (lige med undtagelse af et diskotek) roligt, og det er hvad vi har brug for oven på nogle massive rejsedage, der stadig får jorden til at gynge under os.