Rainy days

Siden Toulouse har jeg mest tilbragt tiden på Grand Barbe. Her i weekenden tog jeg med Suzie, Delayny og Ryan til noget vide grenier (loppemarked) i Tilliac, hvor Delayny og Ryan passer et hus lige for tiden. Det er muligt at finde noget spændende til disse vide greniers mellem alt det andet skrammel. Sidste weekend købte jeg end kaffemaler, og denne weekend købte jeg et par antikke øreringe i indisk sølv. Begge til en ganske rimelig pris.

Søndag aften blev jeg inviteret over til Bruce og Jenny – et rigtig venligt, britisk par, der bor i St. Justin. De har selv en workawayer fra England og havde inviteret fem andre, der er workawayers i Tilliac – et svesk par, en skotte, en pige fra Colorado og en pige fra Schweiz. Det var en rigtig hyggelig aften. Ude i horisonten bevægede uvejret sig op mod St. Justiin og pludselig, ovenpå en varm, skyfri solskinsdag, åbnede himlen for sluserne, og det styrtede ned med regn.

Jeg kom hjem ved tolvtiden. Men inden, jeg tog hjem, nåede Bruce at spørge mig i ramme alvor, om jeg havde mødt det spøgelse, der bor hos Suzie og Jamie. Da jeg kom hjem var huset mørkt og alle var gået i seng, så jeg sendte Bruce en olm tanke for at have nævnt det forbandede spøgelse på sådan et tidspunkt af døgnet.

Mandagen var en sløv og lummer dag. Om morgenen gik jeg en lang tur med hundene for at udgå varmen. Forleden gik jeg med dem i bagende sol. Det gik fint inde i skoven, men på vejen tilbage, begyndte Banjo (en stor sort labrador) at slingre, kaste op og derefter besvime – det har jeg aldrig oplevet en hund gøre før. Så efter det, går jeg kun med dem, når solen ikke bager ned.

Men som sagt, var det en lummer dag. I ved, sådan en dag, hvor insekterne klæber sig til ens krop, og hvor det konstant klør over det hele. Det hele kulminerede i et massivt tordenvejr om aftenen. Det var helt fantastisk! Du kunne se stormen komme vandrende hen over landskabet for til sidst at slå sig ned over Grand Barbe med torden og lyn og styrtende regn. Regn er en mangelvare i Sydvest-Frankrig i år.