Et døgn i Toulouse

Klokken seks mandag morgen blev jeg hentet af Michel. Han er Suzie og Jamies nabo, men arbejder i Toulouse og har derfor et lille hus der, hvor han bor fra mandag til fredag. Han tilbød at køre mig til Toulouse og låne mig et værelse i lejligheden for en enkelt nat, så det sagde jeg ja til.

Men han kom altså kørende mandag morgen i sin mintgrønne 2CV og samlede mig ude ved lågen. Det var en to og en halv-timers køretur på en utrolig smuk morgen. Tågen lå som små søer mellem bakkerne, og solen var stor og rød som den maste sig op over bakkerne. Denne oplevelse blev kun bedre af lyden fra den gamle bil.

I Toulouse brugte jeg det meste af dagen på at vandre rundt. Museerne var lukket (det er de om mandagen hernede), så jeg gik mest rundt og så byen. Jeg tog ned til den karakteristiske Rue de Republic, gik over Pont Neuf og op til Capitole. En god gåtur op og ned ad bakke.

Efter at have vandret rundt fandt jeg et sted at spise. Det kom selvfølgelig ikke bag på mig, at alt stod på fransk, og endnu engang fortrød jeg, at jeg aldrig har lært fransk. Det var et middelmådigt måltid – og det var min egen skyld, fordi jeg dybest set ikke anede, hvad bestilte. Men i det mindste var jeg ikke sulten længere. Det gik også galt senere, da jeg ville bestille en pandekage med sukker og en danskvand. I forvirringen endte jeg med at få en pandekage med is og flødeskum, en danskvand og et glas vand.

Men Toulouse er en dejlig by. Der er grønne områder med bænke, hvor folk forsøger at få en bænk i skyggen (det var virkelig varmt i Toulouse den dag), hvor de kan spise deres mad, læse en bog eller bare slappe af oven på en lang arbejdsdag. Jeg sad på en bænk ved Capitole og spottede en klovn sætte sig i skyggen, fuldstændig udmattet og med fuld make-up, tage sin hat af og sukke dybt. Jeg kunne næsten høre ham tænke ”hvorfor skal det være så varmt!”.

Tidligt på aftenen tog jeg i biografen og så Midnight in Paris (en Woody Allen-film). En amerikansk forfatter ryger tilbage til 20'ernes Paris og møder alle sine forbilleder: Zelda og Scot Fritzgerald, Ernest Hemmingway, Pablo Picasso, Salvador Dalí. Man Ray, Gertrude Stein, Bunuel, Matisse, Cole Porter osv. I det rigtige humør nåede jeg ind og købe en plade med Cole Porter inden de lukkede, og blev glad ved tanken om at skulle til Paris om en måneds tid.

Tirsdag havde jeg besluttet mig for at tage til L'abattoir og se noget kunst. Men med sorg i sindet fandt jeg ud af, at museet kun har åbent fra onsdag til søndag (det er vist sydfransk mentalitet). Så i stedet satte jeg med i parken ved siden af og lyttede til The Velvet Underground, mens jeg så på en stor lyserød skulptur, der mest af alt lignede gigantiske tarme. Parken var fyldt med limetræer, så der duftede helt utrolig godt.

Min tur til Toulouse endte med en togtur gennem det smukke Midi-Pyreneeske terræn til lyden af Iggy Pops The Idiot-plade.