Dage på Grand Barbe

De sidste par dage er gået temmelig hurtigt.

Jamie har lært mig en del om havearbejde. Han lod mig plante tomater, basilikum og peberfrugt over i potter forleden, fortalte om stiklinger og hvordan man får en pære til gro ind i en flaske og sendte mig ned i urtehaven ”to kill the enemy” ved hjælp af en lille hakke og et par havehandsker. Og jeg forsøger at huske det hele, for jeg vil så gerne lære det. Og det er helt imponerende så meget han er inde i det. Det er som om hele hans ansigt begynder at lyse op af ren og skær begejstring, når han begynder at fortælle om haven og de planter, han har sået. Og så snart du begynder at se det gro, begynder du også at forstå, hvorfor han er så grebet af det. Det er en virkelig tilfredsstillende følelse at se, at du kan være i stand til at få noget til at gro.

De sidste to dage har jeg haft fri, og jeg brugte det meste af tirsdagen på at ligge i solen og lytte til Nick Cave og forsøge at skrive. Simon og Johan har sammen med Pete været i fuld gang med at sætte det lille hus, som Jamie og Suzie har købt, ved siden af i stand, og blev færdige med deres del af arbejdet i tirsdags. Det lignede rent ud sagt en stor bunke lort, inden de gik i gang, men nu er der blevet bygget en trappe og lagt gulv og det hele. Det er imponerende at se, hvor meget der er sket dernede.

Så det blev på en måde fejret. Suzie havde inviteret naboen over. Delayney og Ryan (canadierne) arbejder derovre nu, så de var også med. Og inden da var Delayney og jeg til yoga-undervisning nede i et lille galleri i Marciac. Det hele foregik på fransk, og selvom hun forsøgte at tale lidt engelsk, var det svært at forstå. Men det var egentlig ganske rart at komme i gang med yoga igen.

Og så i går morges tog drengene afsted. De havde aftalt at tage nordpå og mødes med Ed (englænderen, der var her), som tog af sted i sidste uge. Så nu er jeg den eneste workawayer de næste to uger. Det er lidt mærkeligt at gå fra at være ti mennesker i begyndelsen til kun at være fire (Suzia, Jamie, Peter og jeg). Her er i hvert fald meget stille. Så jeg brugte det meste af dagen på at ligge udenfor i sofaen og med jævne mellemrum læse halvdelen af Bunny Munros død, som drengene har efterladt, selvom jeg har læst den før.