Det havde regnet hele dagen på Grand Barbe, og jeg skal gerne indrømme, at jeg helst var blevet hjemme til at starte med. Jamie skulle spille foran Château de Pau, så vi havde planlagt at tage ind og høre ham. Jamie selv havde vist også mest lyst til at blive hjemme og se fodbold.
Men vi kom afsted trods alt. Efter lidt over en times kørsel i den gamle blå bus (op og ned ad bakke og skramle rundt), var vi inde midt i Pau. Der var Grand Prix i byen, og rundt omkring i gaderne stod en del veteranbiler udstillet. Nede ved Avenue de Pyreneés var der en massiv larm fra de gamle biler, der kørte rundt nede på banen. Regnen var heldigvis stoppet på det tidspunkt, så der var masser af mennesker i byen.
Efter en del vandren fandt vi et sted og drak en øl, og derefter spiste vi på en afrikansk restaurant. Pau er sådan virkelig fransk, hvis I forstår – små snævre gader, gule huse med altaner og et hav af cafeer. Jeg kunne ikke blive andet end glad af at være der.
Nede ved Chateau'et kunne man se udover byen, der blev belyst af solnedgangen. Det var virkelig smukt! Og med udsigt til tagtoppene, der alle var prydet med antenner, kunne man se Jamie og hans New Orleans jazzband spille midt i den lille have foran slottet, mens folk dansede rundt på pladsen og oppe i husenes vinduer, hvor folk dansede med deres børn på skuldrene.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar