Kaffekopper, røgelsespinde, stearinlys, tændstikæsker, postkort, billeder, køleskabsmagneter, krusefixer, armbånd... halskæder, slikposer, tallerkner, bogmærker, nøgleringe, punge, ure, æsker etc. etc. Alt sammen med motiver af Jesus eller Sancta Maria... over alt i Lourdes. Hver eneste lille butik har de samme dimser med religiøse motiver på. Ja, selv paven kan man få på en kaffekop.
Årsagen er en lille grotte (La Grotte), hvor der efter sigende skulle være sket et mirakel. Den blinde Bernadette drak af kilden i grotten, så Jomfru Maria og blev helbred. Det er vist historien i korte træk. I hvert fald har det ført til, at Lourdes har fået en næsten Mekka-lignende status for katolikker, og folk valfarter dertil for at få en tår af det hellige vand fra La Grotte.
Jeg fik et lift til Lourdes af naboen, Beatrice, som arbejder i der, og ankom til byen omkring klokken ti. På det tidspunkt var butikkerne stadig ved at åbne, og jeg fandt byen rolig og hyggelig. Det var før jeg nåede ned til La Grotte og den store kirke. Efter en time der indså jeg, at det var knap så roligt i Lourdes.
Det var det rene gedemarked. Alle butikkerne gjorde deres bedste for at klemme så mange euro ud af de valfartenes lommer som muligt. Og man kun stort købe alt! Jamie sagde til mig inden jeg tog afsted: ”I think you should buy something really taggy”, så jeg købte en frygtelig køleskabsmagnet med Bernadette og Jomfru Maria. Meget beskedet udvalget taget i betragtning.
Alting var virkelig turistet og man kunne tage et lille tog rundt i byen, hvor der blev fortalt om Lourdes og La Grotte over højtalerne på flere forskellige sprog. Suzie fortalte forleden, at det er Jamie, der har lagt stemme til den engelske version af Jesus i togene, for at tjene lidt penge. Turistbyroet var af en eller grund lang tid om at give ham pengene, så til sidst ringede han til dem og sagde: ”Yes, this is Jesus and I want my money!”
Men jeg kom ned til La Grotte og stedet var fyldt med mennesker. Nonner, turister, pensionister og folk i kørestole vandrede rundt om den store kirke. Alle i håb om, at mærke den helbredende kraft fra den hellige kilde. Jeg så nonner komme kørende med syge mennesker, der lå på en båre og forældre med deres handicappede barn i en kørestole. Jeg vil tro det var deres sidste på en måde.
På den venstre side fandt jeg den legendariske grotte, og folk stod i kø for at røre klippevægen, gøre korsets tegn, gnide vandet fra væggen ind i håret og endda kysse klippevægen. De havde alle købt et vokslys som de tændte og satte i et dertilhørende stativ. Ved siden af grotten var der en hane med det hellige vand, og folk benyttede disse til at fylde de små flasker, de havde købt oppe i turistbutikkerne. Nogen havde ligefrem taget store dunke med.
Efter det store show satte jeg mig på en cafe, fik en portion pasta, en cafe creme og en San Pellegrino og nød det sydeuropæiske gadeliv væk fra La Grotte. Bagefter, var jeg fuldstændig udkørt og havde stadig et par timer, før jeg skulle mødes med Beatrice. Efter en uge væk fra al form for byliv tager Lourdes hurtigt kræfterne fra en. Så jeg gik en tur og fandt byens kirkegård. Kirkegårdene er anderledes fra de små danske – de er fyldt med store monomenter og også en smule dystre. Men jeg nød nu alligevel at gå rundt der, fordi der var så dejligt stille og tilmed en fantastisk udsigt til Pyrenæerne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar