Lad mig opsummere de to sidste dage:
Tirsdag morgen sagde jeg farvel til Jonas og mine forældre i Kastrup Lufthavn. Det var VIREKELIG hårdt – meget værre end jeg have regnet med. Jeg får hurtigt hjemve, og efterhånden fik jeg gjort alting meget værre end det egentlig var. Men jeg kom da afsted, mens Johannes Møllehave og banale popsange holdt mit humør på et acceptabelt niveau.
Jeg fløj fra Kastrup til Paris Charles De Gaulle. Derfra skulle jeg tage bussen til Paris Orly. Jeg måtte vente længe på bussen, men jeg nåede mit fly fra Orly til Lourdes/Tarbes. Da jeg ankom, var der ingen til at tage imod mig. Efter rejsen og den relativt hårde afsked med dem jeg holder af, var jeg rimelig tæt på at gå i panik, så jeg ringede til Jamie, som sagde, at Suzie var kørt og sikkert snart ville være der. Efter en del venten, kom hun kørerende. Det viste sig, at hun skulle hente et par fra Canada på togstationen senere på aftenen og havde byttet rundt på aftalerne og troede, jeg var i der.
Da jeg endelig ankom til deres hus og mødte de andre (Jamie, Patrick en amerikaner, Ed, englænder) begyndte denne her tur pludselig at give mening. Jamie og Suzie er virkelig gæstfrie og venlige. Jamie har et stort ”art sudio” og udover det spiller han trobone. Der bliver hele tiden spillet musik fra anlægget i stuen - alt fra indisk instrumental musik til jazz og almindelig popmusik strømmer ud i hele huset – og hele stemningen – blandet med den smukke natur – gør stedet helt enestående. Huset er 1700-tallet og er virkelig hyggeligt. Selve indretningen er en blanding af en masse bøger, malerier, instrumenter og indiske billeder. Jamie og Suzie har rejst meget i Indien og ude på mit badeværelse hænger der et stort billede af Ganesha.
Onsdag kørte jeg med Suzie og den canadiske par til en lille landsby ved navn Marciac. Hver onsdag er der et marked i Marciac, og det var egentlig rigtig hyggeligt. Suzie skulle ordne nogle indkøbt og imens købte vi vin for hende og så os lidt omkring. Vinen er virkelig billig hernede, hvis man ikke køber det på flaske. Vi købte fire en halv liter for syv euro.
Om eftermiddagen ankom Pete – en af Jamies gamle venner. Jamie og Pete har spillet i band sammen, og de havde ikke set hinanden ”since Tjanobel”, som Jamie sagde, så stemningen blev løftet en del, da han ankom. De sad i køkkenet det meste af eftermiddagen og drak Pastisse.
Efter Pete var ankommet kom de to danskere, som også skal arbejde her. De er fra Herning og har cyklet hele vejen fra Marokko. Så der er del mennesker her lige nu.
Om aftenen fandt Suzie noget vin og nogle snacks frem. Vi sad i haven og Pete og Jamie fortalte historier fra dengang de turnerede sammen. Pete har spillet sammen med Frank Sappa og Stevie Wonder. ”It's all just history” siger ”I don't want to brag about it”.
Selvom jeg har haft en del hjemve, har jeg på fornemmelsen, at det nok skal blive en god tur.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar